Sigurd fortæller H.C. Andersen
Teaterkoncert for hele familien
Forestilling nr. 18
Ingen kan som Sigurd Barrett fange en hel teatersal med sit store talent for formidling og musik. Emnerne har været mangfoldige og Sønderborg Teater har lagt scene og begejstret publikum til de fleste – fra mytologi over historie til naturvidenskab. Denne gang fortæller og spiller Sigurd en perlerække af H. C. Andersens kendte eventyr med masser af musik og visualiseret med skuespil og ballet. Den røde tråd gennem forestillingen er, hvordan eventyrene kan forstås og bruges af børn i vores samtid. Forestillingen bygger på Sigurd Barretts bog Sigurd fortæller H. C. Andersens eventyr med tilhørende sange.
Egnet for børn fra 5 år
Varighed ca. 2 timer (inkl. pause)
Medvirkende: Sigurds Barrett (sanger, fortæller og pianist), Eskild Dohn (guitar, trompet, fløjte og replikker), orkester (bas, trommer, strygere som track), Sandra Bothmann (skuespiller), balletbørn fra Den Kgl. Teaters Balletskole, Odense
Instruktør: Louise Schouw
Koreograf: Line Friis, Det Kgl. Teaters Balletskole
Scenograf: Niels Secher med inspiration fra H.C. Andersens papirklip
Produktion: Louise Schouw Teater, www.louiseschouw.dk, www.sigurdbarrett.dk