• Dato
    fredag, 20. mar 2026
  • Tid
    19.30
  • Sted
    Sønderborg Teater
  • Billetpriser incl. billetgebyr
    160 - 385 kr.
  • Køb billet Tilkøb

Præriens skrappe sangere

Forestilling nr. 20

En spagettiwestern, som vor mor lavede den

I et støvet hjørne af det vilde vesten ligger en lille guldmineby, hvor enhver drømmer om guld, og endnu flere drømmer om en fest, frie drinks og sang i saloonen. I hjertet af byen står den nervøse og lettere ufrivillige sherif, “Hikkende” Hank, som mest af alt drømmer om en rolig stund med fødderne oppe og en god kop kaffe. Men det er lettere sagt end gjort, for byen er fyldt til randen med skurke, banditter og lømler, der alle er ude efter et dyrebart skøde til et guldminefelt.                                                                          
Forestillingen er en musikalsk westernfarce, hvor alle cowboy-klichéer bliver vendt på hovedet. Forvent alt fra knaldende skuddueller til rendyrket forvekslingskomedie – tilsat en god portion af Figaros særegne komik og musik fra opera, operette, musical, popmusik og naturligvis country & western.

Musikteater 
Medvirkende og instruktion: Lisbeth Kjærulf, Hans Dueholm, Kristian Jensen og Allan Dahl Hansen
Manuskript: Lisbeth Kjærulf, Kristian Jensen og Hans Dueholm
Scenografi: Hans Dueholm
Kostumer: Nathalie Meldgaard
Producent: Figaros og Den Ny Opera