Hallo!
Teater og ny-cirkus smelter sammen i et magisk rum og bliver til en poetisk familieforestilling
Forestilling nr. 22
Hallo! er en forestilling om alt det, der kan ske, når vi møder hinanden med nysgerrighed: „Hvad nu hvis jeg gik hen til det dér menneske og sagde…: Hallo!“?
Den folkekære skuespiller Søren Hauch Fausbøll og den prisbelønnede nycirkusartist Sunniva Byvard blander kunstarter i en fysisk forestilling uden ord. I Søren og Sunnivas legende univers bliver to mennesker ved med at møde hinanden og omgivelserne på nye måder, og der opstår kraftfulde og skrøbelige situationer, der udfordrer vores forståelse af verden.
Hallo! rummer en hjertelig og ærlig humor i et unikt udtryk, der kan forstås intuitivt og umiddelbart i mødet med en overflod af krop, magi og uforudsigelighed. Hallo! er en hyldest til barnet i os alle og henvender sig til hele familien.
Varighed 60 minutter uden pause
Af og med: Søren Hauch-Fausbøll og Sunniva Byvard
Scenograf: Bine Jo Mortensen
Produktion: Folketeatret, www.folketeatret.dk