Askepot
Rossinis opera i ny fortolkning
Forestilling nr. 10
Er du operafan eller blot nysgerrig på genren, så får du her en klassisk opera i en utraditionel, ny og sprudlende opsætning med professionelle operasangere.
I forestillingen oplever vi en sand kvindefrigørelse. Askepot udvikler sig fra en ung kvinde under slavelignende forhold med to onde søstre, en grisk og begærlig far, en blid og forstående filosof og en verdensfjern og drømmende prins til at blive den tindrende frigjorte prinsesse. Det kan dårligt blive mere eventyragtigt. Vejen dertil er ikke uden forhindringer, men til gengæld stærkt underholdende.
Som et ekstra kuriosum oplever vi Det Kongelige Teaters tenor Niels Jørgen Riis springe ud i et nyt rollefag som en af de onde søstre.
Scenografien er nutidig, i en forenklet og stilistisk form. Operaen synges i en ny dansk oversættelse.
Varighed: 2 timer og 30 minutter med pause
Opera af Gioachino Rossini
Medvirkende: Josefine Andersson, Signe Asmussen, Niels Jørgen Riis, Frederik Rolin, Guido Paevatalu, Petter Moen, Hans Lawaetz
Kapelmester: Leif Greibe med trio bestående af klaver, violin og klarinet
Instruktør og scenograf: Guido Paevatalu
Produktion: guidOpera, www.guidopera.com